Release Notes

New updates and improvements to P-Secure.

Få nye opdateringer på mail
December 3, 2025

Send automatisk emails til dine ansøgere

Automatiske emails

Vi har taget første skridt mod et fuldt automatiseret email-flow i P-Secure, så kommunikationen mellem administratorer og ansøgere fremover foregår direkte på platformen. Det er nu muligt at udsende velkomst-emails og påmindelser direkte fra P-Secure. Du kan sende emails til enkelte tjek eller i bulk – både ved oprettelse af nye sager og til eksisterende sager. Når en velkomst-email er sendt, kan du efterfølgende sende påmindelser. Der kan sendes én påmindelse per sag om dagen.

I de kommende opdateringer udvider vi email-funktionaliteten med flere email-typer, herunder en email til returnering af sager med mulighed for at tilføje kommentarer til ansøgeren. Derudover arbejder vi på at gøre alle emails konfigurerbare, så du får mere kontrol over, hvornår dine emails sendes.

Alle emails sendt fra P-Secure-platformen udsendes fra noreply@p-secure.com.

Periode for CV-aktivitet vises i fil-preview

Det er nu lettere at gennemgå en ansøgers CV og dokumentation. Vi har tilføjet visning af CV-aktivitetens periode direkte i dokumentationsvinduet, så du hurtigt kan danne dig et overblik.

Løbende forbedringer og fejlrettelser

Vi arbejder løbende på at optimere P-Secure-platformen. Denne opdatering indeholder en række fejlrettelser og forbedringer af brugeroplevelsen, herunder bedre håndtering af sager og generelle stabilitetsforbedringer. Vores mål er at sikre, at platformen altid fungerer så smidigt og effektivt som muligt for dig.

February 19, 2025

Integration til ATP (borger.dk)

Integration til ATP (borger.dk) til auto-generering af CV

P-Secure er nu integreret til ATP (borger.dk) og kan med samtykke fra kandidater hente data direkte fra ATP til auto-generering af verificerede CV-oplysninger. Kandidater skal ikke længere selv hente og uploade en ATP-fil, men skal blot give samtykke med MitID.

December 19, 2024

Globalt virksomhedregister, Custom moduler og Forbrug

Globalt virksomhedsregister

Ved arbejde i udlandet kan ansøgere nu fremsøge virksomheder fra næsten alle lande i verden. Virksomhedsdata, herunder adresse, industri, status, hjemmeside, telefonnummer og e-mail vil blive præsenteret på sagen under ”CV-tjek” for den ansættende virksomhed.

Custom-moduler

Ved hjælp af custom-moduler kan din virksomhed nu indhente virksomhedsspecifikke dokumenter eller særlige dokumenter fra ansøgere fx samtykkeerklæringer, førstehjælpsbeviser, certifikater m.v. Der er mulighed for at vælge titel og brødtekst til custom-modulet når du opretter screeningstypen. Kontakt venligst P-Secure via servicedesk@p-secure.com, hvis du ønsker at få mulighed for at anvende custom-modulet.  

Dynamiske mails, velkomstsider og privatlivspolitik

Det er nu muligt at variere indholdet i mails, velkomstsider og privatlivspolitik alt efter hvilket domæne en sag er oprettet på og hvilke screeningskategorier sagen indeholder. Kontakt venligst P-Secure via servicedesk@p-secure.com, hvis du ønsker at få konfigureret ovenstående.

Forbrug

Det er nu muligt at følge dit forbrug (antal gennemførte sager, hvor der er modtaget data fra ansøgeren) og udløb på dit abonnement på sagsoverblikket.

Forskning

Forskningsmodulet har fået en stor opdatering. Ud fra en ansøgers forsker-ID kan der nu hentes en komplet publikationshistorik, en oversigt over medforfattere og en oversigt over medforfatteres tilknytning ift. universiteter og virksomheder. Publikationshistorik kan screenes ift. hits på dual-use lister, emerging technologies, sanktionslister, ASPI-listen m.m.  

Øvrige mindre opdateringer:

  • Der vises nu en notifikation, hvis en ansøger har haft bopæl eller ophold i udlandet på over 6 måneder
  • Forbedret søgning på erhvervsroller
  • Det er nu muligt, at vælge om uddannelsesoplysninger skal flettes/merges til CV-tjekket under indstillinger på screeningstypen

August 22, 2024

Dokumentupload og UI forbedringer

Dokumentupload

Vi kan nu introducere vores nye feature til at uploade dokumenter tilhørende et baggrundstjek.

Denne feature gør det muligt at:

  • vedhæfte et eller flere dokumenter til et baggrundstjek
  • uploade forskellige filtyper inkl. PDF, DOC, DOCX og billedfiler
  • kategorisere filer
  • redigere filnavne og kategorier
  • forhåndvise en fil
  • downloade vedhæftede filer.

Denne nye feature gør dit workflow mere effektivt, da du nu kan samle alle dokumenter relateret til et bestemt baggrundstjek på ét sted - altid klar når du har brug for dem.

UI forbedringer

  • Redesign af sagsvisning for at give et bedre overblik
  • Ny sagsmenu som indeholder alle handlinger og sagsdetaljer

Disse ændringer gør det nemmere at navigere rundt på en sag samt at håndtere sagen. Du sparer tid og får et bedre overblik.

Performance optimeringer

Vi har lavet en håndfuld forbedringer under overfladen for at forbedre den overordnede performance af platformen:

  • hurtigere sideindlæsning
  • forbedret dataindhentning.

Vi arbejder konstant på at forbedre din oplevelse med P-Secure. Som altid er din feedback altid velkommen.