Nye opdateringer og forbedringer til P-Secure.
Denne opdatering indeholder mindre UI-justeringer og fejlrettelser for at forbedre stabiliteten og brugeroplevelsen på platformen.
Forbedringer
Fejlrettelser
Automatiske emails
Vi har taget første skridt mod et fuldt automatiseret email-flow i P-Secure, så kommunikationen mellem administratorer og ansøgere fremover foregår direkte på platformen. Det er nu muligt at udsende velkomst-emails og påmindelser direkte fra P-Secure. Du kan sende emails til enkelte tjek eller i bulk – både ved oprettelse af nye sager og til eksisterende sager. Når en velkomst-email er sendt, kan du efterfølgende sende påmindelser. Der kan sendes én påmindelse per sag om dagen.
I de kommende opdateringer udvider vi email-funktionaliteten med flere email-typer, herunder en email til returnering af sager med mulighed for at tilføje kommentarer til ansøgeren. Derudover arbejder vi på at gøre alle emails konfigurerbare, så du får mere kontrol over, hvornår dine emails sendes.
Alle emails sendt fra P-Secure-platformen udsendes fra noreply@p-secure.com.
Periode for CV-aktivitet vises i fil-preview
Det er nu lettere at gennemgå en ansøgers CV og dokumentation. Vi har tilføjet visning af CV-aktivitetens periode direkte i dokumentationsvinduet, så du hurtigt kan danne dig et overblik.
Løbende forbedringer og fejlrettelser
Vi arbejder løbende på at optimere P-Secure-platformen. Denne opdatering indeholder en række fejlrettelser og forbedringer af brugeroplevelsen, herunder bedre håndtering af sager og generelle stabilitetsforbedringer. Vores mål er at sikre, at platformen altid fungerer så smidigt og effektivt som muligt for dig.
P-Secure er nu integreret til ATP (borger.dk) og kan med samtykke fra kandidater hente data direkte fra ATP til auto-generering af verificerede CV-oplysninger. Kandidater skal ikke længere selv hente og uploade en ATP-fil, men skal blot give samtykke med MitID.
Ved arbejde i udlandet kan ansøgere nu fremsøge virksomheder fra næsten alle lande i verden. Virksomhedsdata, herunder adresse, industri, status, hjemmeside, telefonnummer og e-mail vil blive præsenteret på sagen under ”CV-tjek” for den ansættende virksomhed.
Ved hjælp af custom-moduler kan din virksomhed nu indhente virksomhedsspecifikke dokumenter eller særlige dokumenter fra ansøgere fx samtykkeerklæringer, førstehjælpsbeviser, certifikater m.v. Der er mulighed for at vælge titel og brødtekst til custom-modulet når du opretter screeningstypen. Kontakt venligst P-Secure via servicedesk@p-secure.com, hvis du ønsker at få mulighed for at anvende custom-modulet.
Det er nu muligt at variere indholdet i mails, velkomstsider og privatlivspolitik alt efter hvilket domæne en sag er oprettet på og hvilke screeningskategorier sagen indeholder. Kontakt venligst P-Secure via servicedesk@p-secure.com, hvis du ønsker at få konfigureret ovenstående.
Det er nu muligt at følge dit forbrug (antal gennemførte sager, hvor der er modtaget data fra ansøgeren) og udløb på dit abonnement på sagsoverblikket.
Forskningsmodulet har fået en stor opdatering. Ud fra en ansøgers forsker-ID kan der nu hentes en komplet publikationshistorik, en oversigt over medforfattere og en oversigt over medforfatteres tilknytning ift. universiteter og virksomheder. Publikationshistorik kan screenes ift. hits på dual-use lister, emerging technologies, sanktionslister, ASPI-listen m.m.
Øvrige mindre opdateringer: