P-Secure styrker bestyrelse og advisory board

P-Secure styrker bestyrelse og advisory board med en række tunge profiler fra dansk forsvar, offentlig ledelse og it-branchen.

P-Secure styrker bestyrelse og advisory board
8.6.2026

Tidligere forsvarschef Flemming Lentfer indtræder i virksomhedens bestyrelse. Samtidig tiltræder Peter Lorens Ravn som næstformand i bestyrelsen. Derudover indtræder fhv. general Anders Mærkedal, der i dag er styrelsesdirektør i Bygningsstyrelsen, som særlig rådgiver i P-Secures advisory board.

Peter Lorens Ravn har en lang karriere i it-branchen bag sig, herunder som CEO i SimCorp og bestyrelsesformand i Systematic. Han har gennem en årrække arbejdet med udvikling og skalering af internationale softwarevirksomheder og bringer solid erfaring ind i bestyrelsesarbejdet.

Med implementeringen af EU’s CER-direktiv ser vi et øget behov for standardisering af baggrundstjek på tværs af sektorer – ellers bliver opgaven uoverskuelig for de enkelte virksomheder og myndigheder.   Vi har et tæt samarbejde med industrien og justerer konstant vores udvikling så den matcher de lokale behov i de forskellige sektorer, og vi arbejder på at forbedre sparring med de offentlige myndigheder. Derfor er godt at få nogle erfarne kræfter med ombord, så vi kan fokusere tid og ressourcer.  

Vi tilbyder som de eneste i Europa en standardsoftware til struktureret baggrundstjek, som er i drift hos mere end 100 virksomheder og myndigheder, og som hurtigt kan implementeres på tværs af sektorer og landegrænser samt tilpasses lokale behov. Gennem en ny standard for baggrundstjek er vores ambition at bidrage til at beskytte Europas kritiske infrastruktur og spare både virksomheder og myndighederne for unødig administration.

Seneste opdateringer